Klemmer Et sivende kølesystem er et af de mest almindelige tegn på, at en klemme er ved at give op. Kølevæske, der langsomt siver ud omkring en slangesamling, skyldes sjældent selve slangen, men snarere en klemme, der er blevet slap, rusten eller simpelthen har mistet sin spændkraft efter mange års varmepåvirkning og vibrationer. På samme måde kan et kabel, der ikke længere holdes ordentligt på plads, begynde at skure mod karrosseri, motorophæng eller varme komponenter, hvilket over tid kan slide isoleringen igennem. Begge situationer starter som en lille detalje, men kan udvikle sig til et større problem, hvis de ikke bliver rettet i tide. Årsagen er som regel enten materialetræthed i selve klemmen, korrosion, eller at klemmen fra starten ikke har haft den rette størrelse til opgaven. En klemme, der er for løs, giver efter under vibration, mens en klemme, der er for stram, kan skære sig ind i slangen eller kablet og skabe et nyt svagt punkt. Når en klemme skal udskiftes, bør den nye del passe til både dimensionen, opgaven og de forhold, den monteres under. Klemmer til forskellige formål i bilen Klemmer bruges flere steder i en amerikansk bil, og de er langt fra alle ens. Til kølesystemet findes der slangeklemmer, herunder termoplastiske udgaver af Powergrip-typen, som er udviklet specifikt til at holde kølerslanger og andre gummislanger fast uden at skade materialet. Til fastgørelse af kabler bruges isolerede kabelklemmer, som fås i flere størrelser fra omkring 1/4 tomme og op til 1/2 tomme, så de kan tilpasses forskellige kabeltykkelser og ledningsbundter. Der findes desuden aluminiumsklemmer med indbygget gummibuffer, som bruges, hvor man både har brug for en solid fastgørelse og en vis dæmpning mod vibrationer. Ud over kølesystem og kabler dukker klemmer også op i forbindelse med bolte og møtrikker samt i forbindelse med drivaksler og kraftoverførsel, hvor de bruges som en del af den samlede fastgørelse. Mærker som Dorman, Gates, Allstar Performance, OER Reproduction og Performance Tools er alle repræsenteret, og de dækker tilsammen både originalnære løsninger og mere robuste udgaver til hårdere brug. Nogle af klemmerne indgår desuden som en del af mindre sortimentskasser, hvor flere størrelser og typer samles, hvilket er praktisk, hvis man har brug for at kunne gribe fat i den rette klemme, uden at skulle bestille en enkelt størrelse ad gangen hver eneste gang. Sådan vælger du den rigtige klemme Det vigtigste, når man skal vælge klemme, er at tage udgangspunkt i det, klemmen skal holde fast. En slangeklemme skal matche slangens udvendige diameter så præcist som muligt, da for stor spillerum betyder, at klemmen aldrig opnår fuldt tryk hele vejen rundt. En kabelklemme skal tilsvarende vælges efter kablets eller ledningsbundtets tykkelse, så kablet hverken kan glide igennem eller blive klemt så hårdt, at isoleringen tager skade. Materialet spiller også en rolle. I kølesystemet, hvor klemmen udsættes for varme, fugt og glykolholdig kølevæske, er en termoplastisk eller korrosionsbestandig løsning ofte det bedste valg. Til kabler og fastgørelser, hvor der er behov for ekstra dæmpning mod vibrationer, kan en aluminiumsklemme med gummibuffer være at foretrække. Ved arbejde med bolte, møtrikker og drivaksler er det afgørende, at klemmen passer til den øvrige montering, så hele samlingen forbliver stabil under kørsel. Det er desuden praktisk at kontrollere klemmer i samme område, når man alligevel arbejder ved slanger eller kabler. Andre klemmer i området kan have været udsat for lignende belastning, men deres tilstand bør vurderes enkeltvis.